TIL MINDE OM

 

men dette gælder også for de korthårede hønsehunde

 

Denne side vil indeholde et lille mindeord om nogle af de hunde som har en speciel plads i mit hjerte. Hunde som ikke vil blive glemt men mindet. Alle var de personligheder som jeg kun vil møde én gang i mit liv.

I er alle savnet og savnet gør ondt i mit hjerte.

28,07,1995 08,12,2008 Min elskede Klumpen måtte jeg tage afsked med en trist og grå dag i december savnet af hans lidt til slut pjevsede  gøen er stort, hans egensindighed over for andre, men behagesyge over for mig  var hans charme sammen med hans evige glade humør- kun det sidste halve år havde han dage hvor gigten for alvor plagede ham og det gik lidt ud over humøret og halen hang lidt

Tanya (Line Sam Name of the game) 19,11,1994,-07,11,2006

Min elskede pige er nu vandret over regnbue-broen, jeg håber at du vil blive min igen, når vi mødes på den anden side

Jack :

En charmør af de store, desværre blev det hans endeligt.

 

Lady (Moorcock´s Angry Little Lady)

Som sin mor, Sisse; blev hun mere og mere blind og trods hendes charme havde hun et temperament som var en "lady" værdig. Mente selv hun var dronning og en uvane med at knurre i tide og utide, ikke fordi hun mente noget med det men hendes motto var : Knur hellere en gang for meget end en gang for lidt.

 

Aggi :

Kents stolthed

 

Niki:

Vores korthårede hønsehund, som skulle havde været Aggi´s arvtager. Desværre var han så stresset at han begyndte at æde sine egne ben og havde en konstant tynd mave. Hans jagtlyst var simpelthen så stor at det jagt vi kunne tilbyde ikke var nok for ham. Men da vi havde fået ham som 3. hånds ejere skulle han ikke ud i endnu et nyt hjem. Derfor var det bedst for ham at få lov at sove ind. 

 Sisse  (Levity Snow White) 02-01-92  -  29-09-2000

Sisse var min anden hund, hun var en hvalp jeg så i mine drømme. Købt for mine feriepenge. Som en af de første cockere af rene udstillingslinier bestod hun Schweissprøve. De første 6 år var gode men desværre fik hun en øjensygdom og blev blind. Trods flytning klarede hun sig godt og var stadig en aktiv dame. Efteråret 2000 blev hendes sidste - jeg måtte til sidst tage den tunge beslutning at lade hende få fred. Hun skulle ikke lide mere med en tilkommende glaucom. Hun ligger nu begravet på hendes yndlingssted i vores store have.

 

Sofus (Moorcock´s F. Dreamboy) 28-07-1995 - 29-07-1999

Sofus var en speciel  og dejlig dreng, trods en mindre hjerneskade han pådrog sig 3 uger gammel klarede han sig rimeligt godt, men det tiltagende handicap gjorde jeg tog en sørgelig beslutning, men det var bedst for ham ikke at blive flyttet til fremmede omgivelser. ( Vi flyttede 2 dage efter men han  ligger begravet det nye sted)

 

Futte   1989 -  06-03-1997

Futte var min første hund, hentet på et internat At nogen kunne kassere ham forstår jeg ikke - altid oplagt til leg og glæde. Godheden selv overfor mennesker og andre hunde (som ikke ville slås). Spandt som en kat når han blev kælet for, noget som forskrækkede mange som ikke kendte ham. Mente selv han var en Rottweiler, selvtilliden fejlede ikke noget. Desværre blev han kørt ned under et ophold hos mine svigerforældre.

 

Mr. Bascomb ( Levity Savage Rider)

Bascomb var min mors hund i ordets bogstaveligste forstand. Vi andre kunne kun bruges til nød. Pædagoger var hans hadeobjekt, absolut ikke velkomne. Selv min fars gamle moster som var pensioneret lærer blev kun tolereret fordi hun var familie. Tak til Kim Bay fordi du lod ham blive da weekenden var ovre og mor var overtalt.